- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
233

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Om kvindernes deltagelse i samfundsarbeidet (Gina Krog) - Fra feriekurset i Greifswald (Antonie Tiberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

venner, mænd og kvinder. Gid mange vil komme. Og gid mange,
mange kvinder, flere og flere, vil slutte sig sammen i koret og raabe:
vi kommer, vi kommer. Saa aabner de nok doren til slut, og seiv om
de ikke hilser os med saa blide og smigrende ord som i Bjørnsons
digt, seiv om de nødtvungent slipper os ind, saa er det bra. For først
da kan vi faa bygget vort samfund paa retfærdighedens grund og faa
lyset til at skinne ind i alle norske hjem.
Fra feriekurset i Greifswald.
Fra nord og syd, fra øst og vest er vi samlet her i den gamle
hansestad ved Østersjøen. Greifswald er ingen stor by, ikke vakker
heller. Med sine 20,000 indbyggere gjør den et meget mere smaaby
agtigt indtryk end en slig by hjemme; men i sit slags er byen ganske
interessant. Med sine værdige bygninger fra gotikens og renaissan
cens tider taler den til os fra förtiden. Et universitet, grundet for
mere end 400 aar siden, giver byen et — eftersom man tager det —
mere eller mindre hyggeligt liv. Gemytlige sammenkomster med „Bier“
og sang og efterfølgende natteleben veksler med de mindre gemytlige
dueller. Her hylder man nok den sætning, at »ungdommen maa rase“;
studenterne ialfald har privilegium paa at gjøre alle de dumheder, en
livsglad yngling kan finde paa.
Paa en vis fører vi ogsaa studenterleben her, forsaavidt som vi
hører forelæsninger en stor del af dagen. Fra alle verdens kanter,
nærsagt, er vi samlet her, væsentlig af lærerstanden, for at lære alt,
hvad man i en ferie kan, uden at miste de kræfter, hvormed man atter
skal tage fat paa sin gjerning. Svenskerne er de talrigste, saa kommer
finner, nordmænd og dansker; men ogsaa England, Frankrige, Rusland
og østerrige er repræsenteret, ja saagar fra AmeriKa har man fundet
veien hid — en broget blanding fra alle lande, der dog strengeligen
er forbudt at tale sit morsmaal; udlændingerne er jo her væsentlig
for sprogets skyld. Naar vi skandinaver holder altfor meget sammen,
kommer vor elskværdige og nærsagt alvidende professor Schmitt og
skiller os ad. Vi udlændinger blir fra første stund af mødt med en
sjelden velvillie saavel fra professorernes som tyske medstuderendes
side. Særlig utrættelige er professor Schmitt og privatdocent Bruinier,
der paa grund af sin virksomhed som sproglærer for udlændingerne
Nylænde, iste septbr 1897. 233

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free