Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Indberetning til Norsk Kvindesagsforening om mødrekongressen i Washington (Elisabeth Lange Aas) - Alvilde Prydz: Gunvor Thorsdatter til Hærø (G. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste dag vedtoges mange resolutioner Det blev bestemt at holde
aarlige møder — i 1898 i Washington. Man udtalte sig for fredssagen
og for oprettelsen af barnehaver i alle offentlige skoler.
Hermed sluttet et møde, som havde vundet en enestaaende tilslut
ning og vistnok vil bli af vidtrækkende betydning.
jUoilde Pryd^
Gunvor Thorsdatter til Hærø.
Denne Alvilde Prydz’s bog omtalte jeg kortelig, da den kom ud
ifjor under jul - ganske kortelig — da det var min mening at tage
den frem igjen med det første. Naar saadanne hensigter eller løfter
om at „komme tilbage" til et tema udsættes for længe — saa kan
grunden undertiden være, at for meget af pligtens tyngsel og for lidet
af lystens lethed er med i spillet. Men i dette tilfælde er det ikke saa.
Lysten har ikke manglet, for bogen lokker, som noget en længes stærkt
til at møde igjen — naar først hverdagspligterne er klaret.
Den lokker og drager, den blir igjen, naar en har læst den som
fjern stor bølgesus, den minder om havet, der er magt og dybde i den.
Den tog ogsaa folk og rev dem med, mange, som en ikke vented
det af, blev revet med. Men saa kom — — men’erne — der løfted
sig røster advarende mod at lade sig rive med. — En celebre forfatter
sagde vitser om den, en præst fra Nordland aabenbarede, at der var
noget i veien med Nordlands geografi osv.
Som om det gjør noget, naar der er dybde og magt i den, og
naar himlen speiler sig i den.
Bogen skildrer den stærke og høie kvindelighed, hvorledes den
kjæmper og arbeider og lider og blir uforstaaet — uforstaaet undtagen
af de enkelte eller den enkelte, som ikke kjender sin besøgelses tid,
som ikke har nok af sjælens kraft igjen til at naa den. Der fortælles
om, hvorledes den blir træt og dør under sit arbeide for at gjøre jorden
beboelig for mennesker, men hvorledes den aliigevel velsigner udigjen
nem fremtiden, fordi den har aabenbaret sig.
Det er i Gunvor Thorsdatters helteskikkelse denne tanke er levende
gjort. Det er den aandelige moderlighed i sin magt og høihed og i
sin smerte og ensomhed hun repræsenterer.
Om nogen vækkede hende om 100 aar, spør Gunvor sig seiv,
vilde det da være bedre, vilde hun da være saa ensom paa jorden?
244 Nylænde, 15de septbr. 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
