- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
254

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Hustruens navn (W. B. K.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frue til en anden, som da gjerne nævnes med fuld musik, med baade
titel og for- og efternavn. Frue til en anden, det blir hendes rette
navn.
Jeg gaar ud fra, at symbolet ikke er uden betydning, at denne
navnførsel ikke er tilfældig. Og da tror jeg, at selvfølelsen her maa
ha noget at indvende. Det forekommer mig, at personlig værdighed
umiddelbart tilsiger, at hver hævder sig som noget for sig seiv og
gir dette greit udtryk, sandt symbol. Det forekommer mig, at det
kun kan være i manglende stolthed og selvagtelse, at nogen udsletter
sit navn. Ikke den stolthed, som virker frastødende, men den som
gjør et individ mere udpræget, mere personlig og derfor mere værdig
til andres sympati og agtelse. En saadan stolthed eller selvagtelse, en
saadan selvhævdelse er det som mangler. Vi ønsker jo altid af andre
hengivelse, hvori der er denne selvbevidsthed og virkelig vilje; for
ellers blir det til klokkerkjærlighed, som ikke har god klang; hvor op
rigtig den end kan være ment. Selvhævdelsen, den ene af de to grund
tendenser i individets liv, er borte, eller kommer altfor vagt og usik
kert frem.
Følelsen af egen intethed eller total opgaaen i en anden faar ud
tryk i, at en kvinde helt sletter sit eget navn og sætter en andens istedet.
Men hun vilde være mere værd baade for sine nærmeste og for sam
fundet, om hendes virksomhed udviklede hendes særegne evner, indi
viduelle anlæg, og dermed ogsaa hin selvfølelse, som gjør hende seiv
rigere i sin hengivelse og ogsaa mere værdig til andres hengivelse.
Er det tarvelig forfængelighed som kommer til og gjør, at hun kaster,
hvad der er hendes eget og nævner sig med titler og navn, som kun
passer for den, som har skaffet sig dem til personligt eie, da blir
dommen endda strengere For sligt behøver ikke vise hengivelse af
nogensomhelst art.
Den følelse, som kan faa den unge pige til uvilkaarlig at krympe
sig ved at skulle antage et andet navn eller endog opgive sit eget, og
som i sig seiv er af saa ædel art, den har, just fordi den er ædel,
sikkert noget godt at udrette. Det maa være den som først sørger
for, at symbolerne her er rene, at de taler et sandt sprog, naar gammel
og daarlig vane gjør sløv for at de lyver.
Det kan synes at gjælde smaating, men vi faar huske, at sym
boler har tllbagevirkende kraft. Hvor de er som de bør være, øger de
ogsaa følelsen for det som bør være. Det gjælder her hustruens offi
cielle navn, navnet paa visitkortene, adressen paa brevene. Det eneste
værdige maa være, at hun nævner sig med sit eget navn, enten det
hele eller bare fornavn og „frue“ foran, det nye familienavn efter. Det
maa gaa ind i bevidstheden, at t. eks. „Hr. og fru N. N. (med hans
254 Nylænde, iste oktbr. 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free