- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
258

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Om underholdningsbidrag under svangerskabet (Didrik Konow)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lov af 6te juli 1892 § 4 hjælper hende ikke her, da den jo kun
tilpligter faderen at bidrage til udgifterne ved nedkomsten og den for
svarlige forpleining under barselleiet. Og straffelovstillægget af 18de
juni 1892 hjælper hende ikke stort bedre, idet der ikke er paalagt
nogen pligt til at yde understøttelse, men kun sat straf for undladelsen
heraf, hvis moderen begaar visse forbrydelser. Hvis ikke barnetaderen
godvillig yder understøttelse, maa hun altsaa forsøge at tvinge ham
med at true med en saadan forbrydelse, og hvis dette ikke hjælper,
paadrager han sig intet ansvar for undladelsen. Den nødlidende be
svangrede kvinde er da overladt til sig seiv og maa ty til fattigkassen,
hvad der baade er utilstrækkelig, og som af de i regelen unge kvinder
ansees som en skam. Ikke er det heller rimelig, at det offentlige skal
maatte understøtte i saadanne tilfælde, hvor det er mere nærliggende,
at barnefaderen træder hjælpende til. Følgen af nøden er da den, at
der fødes et skrøbeligt barn til verden samtidig med, at moderen har
ødelagt sin helbred.
Og her staar vi ved et andet spørsmaal. Kan ikke den besvangrede
kvinde fordre, at der tages hensyn ikke alene til fostret, men ogsaa til
hende seiv? Bør hun ikke ogsaa for sin egen skyld kunne forlange,
at barnefaderen hjælper hende, hvis hun under svangerskabet kommer
i en nødlidende stilling og især hvis hun paa grund heraf bliver nød
lidende, f. eks. bliver opsagt fra sin plads?
Jeg mener, at hun visselig bør have et saadant krav. Vel kan
man her sige, at hun faar bære følgerne af sine egne handlinger, men
ser man hen til, at der vel som oltest finder en overtalelse sted, og
kanske endda løfte om ægteskab, er det ikke mere end rimeligt, at
den, der tager initiativet, faar bære sin del af følgerne. For manden
spiller bidraget i regelen ingen eller liden rolle, for den nødlidende
kvinde er det en livssag.
Men seiv om man ikke skulde være enig i, at hensynet til hende
seiv burde spille nogen rolle, antages dog, at hensynet til fostret til
fulde retfærdiggjør, at den nødlidende besvangrede kvinde burde have
krav paa underholdningsbidrag under svangerskabet ligefra det øieblik
nøden bevislig begynder.
Didrik Konow.
258 Nylænde, iste oktbr. 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free