- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
264

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Føljeton: Drøm (id)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Føljeton
f)r$m
Jeg drømte, og i drømme flød aandens begreber og naturens
billeder sammen og blev til ét. Hør hvad jeg drømte:
Høit mod den klare, blaa luft reiste sig et fagert, skinnende bjerg.
Solen blev ei træt af at strø sit guld hen over det. Et ustanseligt,
jublende fuglekor tonede gjennem luften, og en bedøvende vellugt steg
op fra de kraftige fjeldurter.
Flagre skikkelser i lyse ldædebon bevægede sig heroppe. Deres
ansigtstræk var ædle, geniet havde sat sit stempel paa deres pander,
og i hjerterne havde det seiv fæstet bo.
Men nede i dalen laa skodden tung og graa Mørke, sorte skyer
gik over deres hoveder, som boede hernede. Og deres sind blev trist
og tungt som den tungsindige skymasse over dem. Der arbeidedes
ihærdig hernede i dalen; men arbeidet gik uden sang og uden glæde.
De ædlé oppe paa bjerget saa de tunge, graa skyer, og de
stræbte af al magt at skaffe dem bort. De kvad sine deiligste digte i
ord og toner og sendte dem til folket i dalen. Og for et øieblik
klarnede luften dernede. Den blaa himmel smilte ned; dalen blev lys
og vakker, badet i solstraalernes glød. Og menneskene løftede sine
hoveder opad, en ukjendt glæde strømmede gjennem deres sind, en
vaardags jubel rørte sig i deres indre.
Men atter kom taagen kold og klam med knugende tyngsel ind
over dalen. Og blikkene sløvedes, og ryggene bøiedes. Dog aldrig
glemtes helt det underbare syn, da solen og glæden gjæsted dem. Og
et suk gik gjennem mængden. Men sukket naaede op til bjergets top,
og de ædle fordoblede sine anstrengelser for at fjerne taagen. Og
toner lød gribende, overtalende, manende, begeistrende. Men ak, faa
var de, som forstod, og tung laa taagen fremdeles i dalen.
Da lød et raab oppe fra høiden: „Alt gav vi for at lette byrden
for jer; de deiligste billeder snart lysende i marmorets bleghed, snart
straalende i livets varme farver oprullede vi; vi sang vore skjønneste
sange, de deiligste melodier lod vi klinge; hvi svinder da ei skodden,
hvorfor stevner Iei til møde med os ude i den solklare dag! Ak
hvorfor! 14 Og deres raab kastedes tilbage fra fjeld til fjeld. Et tusind
stemmigt hvorfor — ak, hvorfor? lød gjennem luften. Og vinden suste
264 Nylænde, iste oktbr 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free