Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Hjemmets maskinfolk (Anna Hvoslef)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deres interesser gaar ikke saa høit — deres ønskers maal er kanske
en rolig stund i en lænestol med en udklippet føljeton; men seiv det er
der „sjelden leilighed til. Da de ikke „bryder sig om“ læsning og
hverken har sans for Taine eller Brandes — kort sagt er „haabløst
hverdagslige“ — venter ingen, at de skal tage del i samtalen, naar
husets venner er tilstede, og der anvises dem ganske stiltiende en plads
etsteds i baggrunden. Man ser dem aldrig uden et strikketøi eller et andet
arbeide for tamilien, og da de ikke hører til de erhvervende kvinder,
har de ingen indtægter, blot hvad forældrene giver dem.
Hvergang vi har seet et nyt eksemplar af disse hjemmets maskin
folk, betages vi paany af forundring over den behandling, der bliver
dem tildel og af følelsen af det uretfærdige heri. Grundtanken i denne
fremgangsmaade ligeoverfor dem er en udpræget tilbøielighed til at
sætte hjernearbeide høiest af alt og den anskuelse, som særlig gjør
sig gjældende blandt den yngste ungdom, at en persons dygtighed
maales efter skolebegreber.
De elever, som glimrer mest ved eksaminer, stemples som bega
velsens sikre indehavere, og de stakler, for hvem det fastsatte pen
sum byder uoverstigelige hindringer, er og blir „lidet begavede". Men
denne noget ungdommelige betragtningsmaade deles desuden af en
mængde modne og forstandige mennesker, og med dette for øie indser
man let, hvad et saadant „lidet begavet" individ har at kjæmpe med.
Den, der kommer tilkort efter skolebegrebernes maalestok, kan
have faaet et varmt hjerte, et lyst sind eller flinke fingre, som arbeider
rask og villig, men alt dette værdsættes i regelen ikke, naar det ene
fornødne mangler. Det herskende ideal er dygtige, selvstændige kvin
der med gode hoveder, som kan komme frem i verden, og den, der
ikke tilfredsstiller disse fordringer, bliver for altid blandt baggrunds
figurer. Det siger sig seiv, at de dygtigste maa indtage de ledende
stillinger i samfundet, men derfor er der ingen grund til at undlade at
anerkjende hvers forskjellige anlæg og naturel. Ligesaavel som hvert
menneske har sin særegne individualitet, maa denne faa lov at udvikle
sig og respekteres. Med den voksende dannelse og udvikling følger
voksende evne til forslaaelse af forholde og karakterer.
At det skulde være en saa meget fortjenstfuldere gjerning at gjen
nemse afskrifter eller sidde ved en kontorpult end at stoppe strømper
og lappe tøi mener vel igrunden ikke mange, naar det kommer til stykket,
og desuden kan jo kontordamen og lærerinden takke sin „lidet be
gavede“ søster for, at de seiv kan faa den nødvendige hvile og den
fritid, som saa inderlig vel undes dem.
Der kunde gjøres meget for at lette stillingen for hjemmets maskin
fplkj der kan have krav paa at faa del i de goder, som forandrede
Nylænde, 15de oktbr. 1897. 271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
