Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Om Ny-Zeeland. Hvorledes kvinders stemmeret praktisk virker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det spørsmaal, den omtalte notis nærmest fremkalder — kan vi desvære
endnu paa en tid ikke gi besked. Vi hørte rigtignok ivaar refereret et
foredrag af en dame fra Ny-Zeeland (holdt i London), hvor anken gik
i modsat retning af „Aftenpostens“ notis. Anklagen gik ud paa, at der
gjorde sig en altfor materialistisk retning gjældende inden landet —
efter at man havde faaet alle demokratiske idealer realiseret, et jevnt
velvære var udbredt, kampen for tilværelsen var afdæmpet, men sam
tidig hermed savnedes de aandelig ansporende impulser.
Vi tør imidlertid ikke anføre omtalte med nogen autoritet. Vi tør
heller ikke benegte, at stræbsomme kvinder paa Ny-Zeeland ender sit
liv frivillig paa grund af fattigdom — vi ved eksempler paa, at saa
har været tilfælde i vort samfund og finder det sandsynligt, at det
samme sker andetsteds, med indsenderen er vi enig om, at det
indtil videre umulig kan ha nogen sammenhæng med kvinders stemmeret.
Kjønsfordomme udryddes nemlig ikke paa bunden før lange tider efter
de er udryddet paa overfladen. Det er barnagtigt at tro, nogle faa
aar er nok.
Om virkningen at kvinders stemmeret direkte paa det politiske liv
er det derimod ikke saa vanskeligt at samle vidnesbyrd. Da man
ønsker svaret snarest, tillader vi os her at laane endel fra en artikel
om nævnte emne, som det danske blad „Kvinden og Samfundet" netop
læggef tilrette i sit sidste numer. Det er taget fra en artikel i „Forum",
hvis forfatter er Hugh H. Lusk, tidligere medlem af Ny-Zeelands
nationalförsamling.
„Paa „Ny-Zeeland“, siges der, „har kvinder stemmeret ved alle
valg paa samme betingelser som mænd, det vil sige, at alle kvinder
over 21 aar har stemmeret. Den indførtes for fire aar siden, og der
er nu foregaaet to nationale valg under den. Resultatet er i det store
og hele, at ingen angrer reformens indførelse, at ingen radikale
eller større omvæltninger har fundet sted, at de ting, man nærmest
frygtede, ikke er indtruffet, og at de virkninger, som hidtil har vist sig,
gjennemgaaende maa siges at være af det gode. Kvinderne deltager i
de kommunale valg omtrent i samme udstrækning som mænd".
Artiklen fortæller derpaa om, hvorledes kvinderne først fik rettig
heder paa skolevæsenets, saa paa brændevinslovgivningens omraadeog
benyttede retten klogt Næste skridt blev fuld kommunal stemmeret
for kvinder.
„Ogsaa den nye lov virkede udmærket. Der har vist sig en meget
iøinefaldende torbedring baade iblandt gjennemsnittet af de valgte funk
tionærer og i det hele kommunale liv, saa vel som i selve valghand
lingen. Det kommunale liv er blit hæderligere, alvorligere, sundere.
Da under disse omstændigheder forslaget fremkom om at give
Nylænjde, 15de oktbr. 1897. 273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
