Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Om Ny-Zeeland. Hvorledes kvinders stemmeret praktisk virker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvinder fuld stemmeret ogsaa ved politiske valg („almindelig stemme
ret“), var det paa forhaand givet, at forslaget vilde blive lov. Kvin
derne havde seiv sørget for at bortrydde alle modgrunde ved at vise,
at de baade interesserede sig for det offentlige liv lige saa meget som
mænd, at de havde evne til at udføre dets pligter mindst lige saa godt
som mænd hidtil har udført dem alene, og at deres deltagelse deri
overalt havde medført bestemte gode resultater for samfundet. Naar
kjendsgjerningerne tropper op med slige vidnesbyrd for hver mands
øine, hvad skal da en modstander gribe til, om han er aldrig saa lærd
„sociolog“, „erfaren politiker" eller glimrende taler.
Forslaget blev lov. Og resultatet af de to siden forefaldne valg
er i store træk, at de gamle partilinier er lidet forandrede; kvinderne
har delt sig mellem dem nogenlunde i samme forhold som mænd.
Men partilinierne er blit svagere og løsere. Partidisciplinen kan ikke
længer opretholdes saa militarisk strengt som tidligere. Kvinderne har
brudt dens magt. Det nytter ikke „partiet“ at byde dem hvilkensom
helst kandidat. Er han en mand, til hvis karakter de ikke har tillid,
saa smelder partipisken forgjæves. De stemmer ham ned. Karakter
sætter de over evner. Manden skal være til at stole paa. Han skal
være en mand, ikke bare en hjerne paa toppen af et siv eller i midten
ar en sump Og han skal være en mand, som man kan ha agtelse
for som personlighed. Han skal ikke aandelig se ud, som om han
var trukket op af rendestenen. Det har vist sig, at hæderlige, brave
mænd foretrækkes for evnerige og snedige, men karakterløse personer.
De gamle rævepolitikere er næsten blit sat helt udenfor det offentlige
liv. Sætiig virkede de sidste valg i saa henseende rensende. Det nye
parlament savner mange af de velkjendte føreransigter, men ikke ét,
ved hvilket der ikke klæbede mistillid og mistro. Kvindernes deltagelse
betyder saaledes absolut en moralsk renselse af det offentlige liv, uden
at det intellektuelle niveau paa nogen maade synker. Det er kun
usseldommen og uhæderligheden, som feies ud af de kvindelige koste.
Dette kvindernes oprør mod den absolute partidisciplin har ogsaa
givet mændene mod tii at befri sig fra den, saaledes at partierne nu
ved, at de ikke tør byde hvadsomhelst; de kan ikke længer regne paa
deres vælgere som maskiner eller kvæg, der kan drives til valgurnen
ved piskesmæld og tilraab: Følgen heraf kan naturligvis blot være til
politikens og samfundets gavn“.
Der fortælles om flere ytringer af denne tendens hos kvinderne til
at se mere paa persongehalt og moralprinciper end paa partiprinciper,
og konklusionen lyder:
„Gjennemgaaende har saale4es kvinders deltagelse ogsaa her virket
574 Nylænde, 15de oktbr. 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
