Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Føljeton: En oplevelse. Den 30te september 1897 (M. Sv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onsdag aften kl. 11 den 30te september gik jeg ombord i damp
skibet i det skjønneste veir man kunde tænke sig, mørkt, men stille
stjerneklar nat. Et rent held at faa et sligt reiseveir paa denne tid.
Dampskibet var to døgn forsinket og vel var det, thi for et par dage
siden blæste en ren orkan. Jeg spadserede længe paa dækket og
nød det deilige veir. Omsider gik jeg tilkøis. Jeg var saa heldig at
faa lugar alene og sovnede snart. Klokken halv 2 blev jeg vækket ved
et forskrækkeligt brag og en stærk rystelse, saa stansede maskinen.
Jeg for op, endnu ikke rigtig vaagen og hen til døren for at høre,
hvad der var paafærde. Der var en forvirret larm, styrten paa dækket
og loben frem og tilbage. Indimellem hørtes skrig. Men intet svar var
at faa. Naturligvis stødt paa grund! Endelig kom en opvart
ningspige lobende, hun raabte i farten „tag det bare med ro De,
frøken 11. Jeg satte mig paa køiekanten og tænkte over, hvad jeg burde
gjøre Nei dumt, at sidde og tænke, det gjaldt naturligvis at
komme hurtigst mulig i klæderne! Pludselig krængede skibet helt ov3r
og straks efter hørtes kapteinens stemme: „Alle passagerer paa dæk
og i baad saa fort ske kan. Deiligt veir, faa passagerer sa jeg
til mig seiv. Ta det med ro! Jeg klædde mig helt paa, var af og til
ved døren for at passe paa, jeg ikke skulde bli for sen, pakkede saa
mine effekter, som laa udover, og gik op paa dækket, hvor alle pas
sagererne stod i en klynge. Den første baad blev just firet ned to
baade til behøvedes hørte jeg. saa der vilde jo altid gaa nogle minuter.*)
For at undgaa trængsel besluttede jeg at vente paa den sidste baad,
skyndte mig ned og hentede min reiseniste og en flaske portvin, som
vel kunde komme til nytte. Gik saa paa mellemdækket og tog min
kuffert og saa endelig tilbage til øverste dæk, hvor netop den tredie
og sidste baad var sat ud til de faa passagerer, som ikke fik plads
paa de to første baade, Hvorvidt skibet vilde synke, var enda umuligt
at vide, men man maatte være forberedt paa det værste, blev der sagt,
som svar paa de idelige spørgsmaal.
Det var nu begyndt at blæse lidt, en kold nordost, og jeg saa nu
først, at vi var paa „Folden“, det mest berygtede havstykke norden
fjelds, hele havet stod paa, men veiret var jo godt fremdeles. To
mand roede. Hvor det bar hen? Ja, det er ikke godt at vide, het
var de ikke kjendt, men der borte ligger nogle skjær, og vi faar styre
mod det største. Ved min side sad en mand med et to aars gammelt
barn paa armen, som havde kighoste stakkar. Heldigvis var det godt
indpakket. Manden var meget bekymret for barnets skyld især. Han
*) Senere hørte jeg fortælle, at den ferste baad udelukkende var bemandet med
mænd. Jeg saa det ikke, men jeg horte, der blev gjort en del bemærkningef
om det.
278 Nylænde, 15de oktbr. 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
