Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Sangmetoder (Wilhelmine Holmboe-Schenstrøm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangmefeder. *)
I vore dage, da saamange synger og studerer sang, og saamange
unge med den største freidighed bedømmer sang-stemmer og sang
metoder — maa man undres over, at i almindelighed endnu ikke
større klarhed er vunden i disse spørgsmaal.
Paa manges opfordring og paa grund af mit mere end 20-aarige
ophold i flere af Europas største hovedstæder (dels som opera- og
koncertsangerinde, dels som sanglærerinde) er det, at jeg med denne
lille artikel har villet forsøge at kaste lidt lys over denne for saa mange
vigtige sag.
For det første er det nødvendigt at søge at klargjøre for sig, hvad
menes med sangmetode. — En ret sangmetode er efter min förmening
en systematisk — jeg kunde gjerne have lyst til at kalde den — en viden
skabelig udvikling af stemmeorganet i sin helhed.
Eftersom publikums fordringer paa sangkunst i vore dage stiger,
maa jo selvfølgelig ogsaa sangmetoden og sangundervisningen stige i
system. Stemmens udarbeidelse maa ske saa gjennemgaaende som
muligt — alle en stemmes individuelle og iboende kvaliteter maa dra
gés frem. Alle registre maa faa sin bestemte uddannelse — uden at
derfor stemmen forceres eller trcettes.
Disse er grundtrækkene for den metode, som driver frem alt, som
findes i elevens strube. En saadan metode er igrunden saa gjennem
gaaende, at den ikke alene udvikler struben og stemmen, men ogsaa
lungerne faar et meget nyttigt, ja, et saa at sige fysiologisk rigtigt
arbeide, hvorved hele legemet styrkes.
Denne systematiske metode vil for eleven ogsaa have følgende for
dele, som nødvendig konsekvens:
Stemmen vil styrkes og udvikles, istedetfor at trættes. — Man vil
faa lethed for koloratur d. v. s. skalaer, arpeggier og triller. Man vil
faa mere og flere nuancer i sin stemme, hvorved ensformighed i fore
drag undgaaes. Ordenes udtale bliver bestemtere og distinktere. Man
beholder sin stemme langt længere frisk og bøielig end ellers er tilfælde.
Man synger med lyst, thi det føles velgjørende og ikke anstrengende at
synge. Man behøver ikke at studere i aarevis for at faa klart for sig,
hyad slags stemme man egentlig har.
I modsætning til denne systematiske metode, som først og fremst
drager frem stemmens kvaliteter i sin helhed og styrker legemet, gives
der jo utallige, hvad man kan kalde maader at lære sang paa. —,
*) Eftertryk forbydes,
286 Nylænde, iste novbr. 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
