Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Husholdningsafdelningen ved frk. C. Bonnevies skole i Kristiania (Christiane Bonnevie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaaende aar, der havde meldt sig til optagelse i det praktiske efter
kursus. Det eksamenspres, der var og fremdeles er saa sterkt oppe i
tiden, stHlede sig hæmmende iveien baade fra forældres og børns side-
Middelskoleeksamen maatte først være fra haanden. Det huslige var
nok godt at tage med, men det kunde heller tages senere. Lidt mis
modig opgav jeg foreløbig den mig saa kjøre tanke med mellemaaret
Kjøkkenets virksomhed var jeg dog bestemt paa ikke i noget tilfælde
at indstille. Husholdningslære var engang optaget paa mit program,
og barneskolens elever skulde, eftersom de voksede op, have anled
ning, om de vilde, til paa skolen at faa fuld uddannelse dei i. Elever uden
fra til kjøkkenafdelingen var der alt andet end mangel paa. Unge
husmødre, forlovede og ikke forlovede unge piger strømmede til, saa
længe der var plads; men dette var langt fra at tilfredsstille det høiere
krav, vi stillede til skolens virksomhed. De fleste af disse damer
ønskede bare at tilegne sig saameget af rent praktisk duelighed, som
lod sig lære i tre a fire maaneder. Kun ganske faa havde tid til eller
brød sig om at erhverve theoretisk kundskab, der kunde give en
klarere forstaaelse af den huslige gjerning. Til frk. Steens timer frem
mødte sjelden mer end 3 eller 4, og ved aarets slutning var der af 24
elever, siger og skriver en, der fremstillede sig til fuldstændig theo
retisk og praktisk eksamen. Men bedre tider var ivente. Da i aarets
løb enkelte elever af øverste barneklasse ytrede ønske om det følgende
aar at faa gjennemgaa det praktiske efterkursus istedetfor at gaa til mid
delskolen, besluttede jeg uden videre at sætte det igang igjen. Saa
sandt det staar til mig, tænkte jeg, skal anledningen altid herefter være
der for dem af mine egne elever, som vil benytte den. I det nye
lokales lyse rummelige systue, saavelsom i det nu betydelig større
kjøkken, var der plads til 14 elever, og snart var hver eneste plads i
begge grupper optagen for skoleaaret 96 — 97. Af A-gruppens 14
elever tog dette aar 11 fuldstændig eksamen, og 13 aflagde kun prøven
i madlavning. Af B-gruppens elever fik enkelte efter derom ytret ønske
lov til at aflægge en særskilt prøve t praktisk duelighed.
Trods den, overfladisk seet, rentud blomstrende tilstand, hvori
kjøkkensagen i det sidstomtalte skoleaar befandt sig, følte dog vi, hvem
sagens mere ideale udvikling laa inderligere paa hjertet, at det maal, vi
havde sat os, i saa henseende var langt fra at være naaet. Vanske
ligheden ved et helt frugtbringende samarbeide mellem skolens to hver
i sin branche udpræget dygtige lærerinder var, navnlig i det sidst for
løbne aar, traadt saa klart frem i dagen, at vi alle følte en reform i dette
stykke stærkt paakrævet. Det kunde synes, som om spørgsmaalet ganske
nemt kunde løses ved at opgive det udelukkende populær-videnskabe
lige og indskrænke undervisningen til som grundlag for det rent prak
tiske at meddele det nødvendige kjendskab til fødemidlernes fysiologi.
Nylænde, 15de novbr. 1897. 299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
