- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
307

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Føljeton: Paa „pladsen“ og i verden (L. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Pladsen“ kaldte man en steil bakkeskraaning, hvor barna fra den
nærmeste husrække pleiede at more sig eller slaas.
Paa grund af sin form og beliggenhed var „pladsen“ meget lidet
skikket som legeplads, men der var nu ingen anden, og saa fik den
gaa an.
Det var næsten bare gutterne, som brugte den, og blandt disse
igjen de mindste, barn fra 4 til 7—B aar, men af dem var der til
gjengjæld saa mange fler, og „pladsen“ var omtrent bestandig optat.
Blandt gutterne la jeg særlig mærke til en liden soithaaret, mork
øiet skidden fyr med et udpræget skøierfjæs, og da han har fremtræ
dende betydning i det, jeg vil fortælle, maa jeg gi lidt nærmere oplys
ninger om ham.
Lille Jens var søn af en fattig enkemand. Faren maatte hver dag
överläde barna til sig seiv og skolen naar de gik did da, imens var
Jens paa grund af sin alder hjemme i gaden, og faren paa arbeidet
for at skaffe penge til mad og klær og lidt til husleie.
Jens var altid svart, havde altid mindst mulig klær, som regel fik
han prygl af kameraterne, men det hændte ogsaa, at han gav dem
prygl, og bestandig var Jens i straalende humør.
Han var den mindst ansete af dem alle, den, der havde mindst
beskyttelte; kameraterne syntes de kunde gjøre med ham som de vilde,
og naar Jens ikke selv kunde forsvare sig, var der ingen anden, som
tog ham i forsvar.
En dag i sommer strævede jeg med et arbeide, det var urimelig
varmt, og barna sføiede slig paa pladsen, at jeg neppe kunde samle
mine tanker.
Jeg ønskede ungerne betydelig udenfor hørevidde, men som jeg
sidder med dette fromme ønske skriker en tynd skrælling af en gut:
„Jens ska’ være jente!“
Og i samme øieblik brøler alle de andre enstemmig og uden debat;
„ja! Jens ska’ være jente !“
Det var altsaa givet, at Jens skulde være „jente“, med særlig be
toning af dette sidste ord.
Min interesse var vakt, jeg la bort papirerne og saa paa barna.
Og jeg lærte af hvad jeg saa.
Nu skulde der leges en leg, hvor man behøvede en tjener, en,
Fsljeton.
Paa „pladsen“ og i verden
Nyi.ænde, 15de novbr. 1867. 307

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free