Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Føljeton: Paa „pladsen“ og i verden (L. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kameraterne kunde befale til at gjøre alt det, de ikke seiv øn
skede at udføre.
Det vakte min opmærksomhed, at disse smaarollingerne — for
mentlig ubevidst gir — en jente tjenerstillingen, — den kunde jo i
dette tilfælde fuldstændig ligesaagodt været overtat af en gut! Nei! en
jente syntes de var den eneste, som passende kunde være alles tjener
Og videre, naar der ingen jente er tilstede, saa nøier inan sig ikke
med en gut indtil videre, langtfra — disse smaa skabningens herrer
bestemmer bare, at den fattigste og mest forladte af dem alle skal de
graderes til jente for derefter ganske naturlig at overta trælletjenesten.
Jeg tilstaar, at jeg var fuldt optat af, hvordan dette vilde udvikle
sig, — jeg var mindst ligesaa interesseret i legen, som nogen af del
tagerne.
Saa begyndte de en usammenhængende morro, som ikke mindst
bestod i at kommandere Jens.
Det var ordre til at hente en pinde, en bold, en sten, hyssing,
kugle o. s. v.
Kort og grei og klar kommando, og Jens adlød ligesaa kort og
greit.
Ingen havde spurgt om han vilde „være jente“, og det faldt ham
vistnok ikke ind, at det nyttede ham at gjøre indsigelse heller. Men
det faldt ham heller ikke ind, at det var noget nedværdigende i stil
lingen, og det interessante var, at baade for mig som tilskuer, saavel
som for de andre, som deltagere, blev det lidt efter lidt ganske klart,
at den, som igrunden bar det hele, den, som var absolut nødvendig
her, den, uden hvem legen simpelthen ikke kunde komme istand, det
var netop — „jenta“.
Og det uagtet Jens hverken var særlig høflig eller altid strængt
parlamentarisk.
De følte, at det var Jens, som holdt legen gaaende, og jeg op
dagede, at den rolle, man havde tildelt „jenta“, fordi man mente den
for simpel for sig seiv, det var netop hovedrollen i komedien.
Og den ene efter den anden blev ligesom venligere, høfligere og
mildere i tonen mod Jens, som efter en god halvtime ophørte at være
jente, og istedet fik anledning til at spandere „knæk“ paa kavolererne,
og derved igjen blev helten for resten af dagen.
Men her forlader min historie den naturalistiske retning og gaar
over i problemdigtning -)- symbolisme, og spørsmaalet blir, hvorledes eller
hvorfor disse gutungerne kunde mene, at tjenerstillingen skulde tildeles
en jente, og hvorfor de valgte til jente netop den fattige Jens.
Og nok et problem: hvorlænge mon det vil vare før vi voksne
mænd, vi, der indehar rollen som skabningens herrer i verden, gjør
samme opdagelse m. h. t. kvindens stilling og opgave i samfundet,
som disse gutterne paa „pladsen“ gjorde, da de bestemte, at Jens skulde
være jente, og at jenten skulde være træl? L. D. v
308 Nylænde, 15de novbr. 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
