Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siesta. 23
Den egentlige Spisning var forbi; en Haand
rakte ud efter et Glas, pillede mellem Frugterne
eller de smaa Kager.
Den følsomme, blonde Mademoiselle Louison
faldt i Betragtninger over en Drue, som hun
lod plumpe ned i Champagneglasset. Bitte smaa
blanke Luftblærer satte sig fast rundtomkring
paa Skallet, og da den var helt bedækket af
de skinnende hvide Perler, løftede de den tunge
Drue op gjennem Vinen mod Overfladen.
»Sec« — sagde Mademoiselle Louison og
vendte de store svømmende Øine mod Jour-
nalisten, »se, hvorledes hvide Engle bære en
Synder mod Himlen!
» Ah! — charmant — Mademoiselle! hvilken
sublim Tanke!« — raabte Journalisten henrykt.
Mademoiselle Louisons sublime Tanke gik
rundt Bordet og gjorde megen Lykke. Alene
den letsindige Adéle hviskede til sin tykke
Elsker: »Der skulde vist en god Slump Engle
til at bære dig — Anatole | «
Journalisten greb imidlertid Øieblikket og
vidste at fængsle den almindelige Opmærksom-
hed. Glad var han ogsaa ved at slippe ud af
en møisommelig politisk Disput:med Tyskeren;
og da han havde rødt Baand og den overlegne
Avistone, hørte alle paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
