Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siesta. 29
ændsede det. Kunstneren var nu kommen helt
ned i Bassen, hvor han. arbeidede med begge
Hænder, og de utrættelige Fingre hvirvlede
Tonerne sammen, saa det kriblede koldt ned-
over Ryggen paa dem alle.
Men i den truende, knurrende Lyd dybt
dernede begyndte der at komme en Bevægelse
opad. Tonerne løb i hinanden, over — forbi
hinanden — opover, bestandigt .opover uden. at
komme nogen Vei. Der blev en vild Kamp,
forat komme op; det myldrede som af smaa,
sorte Skikkelser, der rev og sled; — en rasende
Iver, — en feberagtig Hast, — klavrende, gri-
bende fat med Hænder og Tænder, — sparkende
hinanden, — bandende, — Skrig, Bønner, —
og altimens gled hans Hænder opover saa lang-
somt, saa pinligt langsomt.
»Anatole |< hviskede Mademoiselle Adéle
ligbleg, »han spiller Fattigdommen! <«
-»Aa — mine Trøfler!|« — jamrede Anatole
og holdt sig paa Maven.
- Med et blev der lyst i Salonen. To Tjenere
med Lamper ’og Kandelabere dukkede frem i
Portieren; og idetsamme sluttede den fremmede
Kunstner, idet han med al sin Magt huggede
Staalfingrene i en Dissonans — saa umulig, saa
oprørende, at hele. Selskabet for op. »Ud med
Lampernel« raabte de Silvis. - »Nei, neilt« —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
