Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 En Abekat.
Døren gik op; der faldt et gulskimlet Lys
ind over de blege Ansigter; det mindede om
» Terrorismens Offere« i Luxembourg. Saa blev
det atter mørkt, og den sorte Udsending gled
gjennem Rummet som en Flaggermus (paa
Svensk: Låderlapp) med det famøse hvide Blad
i Kloen.
Han læste.
Aldrig i mit Liv har jeg været mindre op-
lagt til at hoppe; og dog gik der et ’Sæt i mig
ved de første Ord; — »Abekatten!« — havde
jeg nær raabt høit; thi ham var det; — det var
skinbarligt Kaffeflækken Pag. 496. Opgaven
dreiede sig netop om det, jeg med saa stor Energi
havde læst om Natten.
Og jeg skrev afsted. Efter en kort, men
overlegen Indledning anbragte jeg det velklin-
gende: Man kunde saaledes vistnok formene —
og ilede ned den venstre Side, med usvækket
Kraft nedover den høire, jeg naaede Abekatten,
for forbi ham, begyndte at famle, — og saa
kunde jeg ikke et Ord mere.
Jeg følte, der manglede noget; men jeg
vidste, det kunde ikke nytte at spekulere; hvad
man ikke kan, det kan man ikke. Altsaa satte
jeg Punktum og gik længe før nogen af de andre
.vare halvfærdige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
