Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 En god Samvittighed.
over den Forandring, som med ét var foregaaet
med Beboerne.
Manden sad overende i Sengen og gloede
paa den fede Herre, Konen havde faaet et
stygt Smil, og om det saa var den lille lamme
Stakkel, saa havde han væltet sig om mod
Døren, og støttet paa sine tynde Arme stirrede
han op som et lidet Dyr.
Og i alle disse Øine var der det samme
Had, den samme kampfærdige Trods, og det
kjendtes for Fru Warden, somom der lagde sig
uhyre Afstande mellem hende og den stakkels
Kvinde, med hvem hun netop havde talt saa
aabent og fortroligt.
»Saa du ser slig ud idag — Martinl!« sagde
Herren med en ganske ny Stemme, »jeg kunde
tænke, at du var med inat. Jaja! — iefter-
middag kommer de efter dig; du skal indsættes
paa to Maaneder.«
Pludseligt — som et Vandfald brød det løs:
Manden og Konen i Munden paa hinanden,
Pigen bag Ovnen kom frem og stemte 1, den
lamme skreg og væltede sig, — Ord kunde
ikke skjelnes, men Lyden, Øinene, Hænderne —
det var somom den lille kvalme Stue maatte
sprænges af den vilde Lidenskab, som exploderede.
Fru Warden blev bleg og reiste sig; Herren
aabnede Døren og begge skyndte sig ud. I Gangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
