Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 En god Samvittighed.
Med et saadant Fruentimmer havde hun
talt — og talt om Børn; hun havde endog nævnt
sit eget Barn, som laa hjemme i sin rene Vugge.
Det var næsten, somom hun maatte skynde
sig hjem og se, om det var lige sundt og rent.
»Og den unge Pige?« — spurgte hun frygt-
somt.
»Ja — Fruen bemærkede vel hendes hm! —
hendes Tilstand?
»Nei — De mener?
Den fede Herre hviskede nogle Ord.
Fru Warden for sammen: »Med Manden! —
Manden i Huset?
»Ja — Frue! det gjør mig ondt at maatte
fortælle Dem det; men De kan tænke Dem, at
disse Mennesker« — og han hviskede igjen.
Det var for meget for Fruen. Hun blev
næsten svimmel og tog imod Herrens Arm. De
gik nu hurtigt henimod Vognen, som holdt lidt
længer borte, end hun havde forladt den.
Thi den Urokkelige havde udført et Kunst-
stykke, som selv det vittige Hoved havde an-
erkjendt med en udsøgt Ed.
Efter en tidlang at have siddet stille som
et Lys paa Bukken, havde han ladet de fede
gaa Skridt for Skridt tilbage, indtil der kom en
liden Udvidelse af Gaden -—— umærkelig for alle
andres Øine end en udlært Herskabskusks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
