Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstepaarden. 103
Ideer og Billeder end rovlystne Kongers Kampe
eller vore Forfædres Snigmord og Overfald.
Men saa huskede han, at han jo selv havde
lært det samme 1 sin Barndom, altsaa maatte
det være rigtigt. Ansgarius skulde nok blive
en Fredens Mand alligevel — og blev han det
nu ikke?
»Nuvel — alt staar i Herrens Haand!« —
sagde Præsten tillidsfuldt og tog atter fat paa
sin Prædiken. —
— »Du glemmer nok rent Frokosten idag
— Farl« — sagde et blondt Hoved indad Døren.
»Ja du har Ret — Rebekka! jeg er jo en
hel Time for sen,« svarede Faderen og gik strax
ind i Dagligstuen.
Fader og Datter satte sig til Frokostbordet.
Ansgarius havde altid Lørdagen til sin Raadig-
hed, da Præsten var optaget med sin Prædiken.
Man skulde ikke lettelig finde to Mennesker,
der passede bedre for hinanden, og som levede
et inderligere Venskabsforhold end Præsten og
hans attenaarige Datter. Moderløs var hun voxet
op. Men der var i den blide, sagtmodige Fader
saa meget af en Kvinde, at den unge Pige, der
kun mindedes Moderen som et blegt Ansigt,
der smilede, snarére følte Tabet som en ve-
modig Sorg end som et bittert Savn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
