Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Præstegaarden.
Men idetsamme kom de første Heste 1 hur-
tigt Skridt opfor Bakken. Fnysende Hingste
var det vel ikke; men det var dog et smukt
Syn, da Vogn efter Vogn dukkede op i Sol-
skinnet fulde af glade Ansigter og livlige Farver.
Rebekka kunde ikke lade være at blive staaende.
I den første Vogn sad en ældre Herre og
en trivelig Dame i Bagsædet. Paa Forsædet
saa man en ung Dame, og just som de kom
ind i Gaarden, reiste den Herre sig, som sad
ved Siden af hende, og med en let Undskyld-
ning mod Fruen i Bagsædet vendte han sig helt
fremover og saa forbi Kusken. Rebekka stirrede
paa ham uden at vide det.
»Hvor her er deiligt!« — raabte det unge
Menneske.
Thi Præstegaarden laa paa den sidste Bakke
ud mod Havet, saaat den vide, blaa Horizont,
blev synlig med en Gang, naar man kom op i
Gaarden. |
Herren i Bagsædet strakte sig lidt frem:
»Ja — her er ret vakkert; det fornøier mig, at De
sætter Pris paa vor eiendommelige Natur —
Hr. Lintzow |<
Idetsamme mødte den unge Mand Rebekkas
Øine; hun tog dem i Hast til sig. Men han
- stansede Kusken og raabte: »Her vil vi blive!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
