Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIA Præstegaarden.
Efterat de en Stund havde beundret den
vidtstrakte Udsigt, forlod Selskabet Hougen og
fulgte en Fodsti nedover mod Stranden.
Paa den faste, glatte Sand lige i Havkanten
vandrede de unge Mennesker afsted under munter
Samtale. Rebekka var i Begyndelsen ganske
forvirret. Det var somom disse glade Byfolk
talte et Sprog, hun ikke forstod. Undertiden
syntes hun, de lo af ingenting, og omvendt
maatte hun mangen Gang le af dem, naar de
kom med sine Forundringsudraab og Spørgs-
maal til alt, hvad de saa.
Men lidt efter lidt følte hun sig tryg blandt
de godmodige, velvillige Mennesker; den yngste
Frøken Hartwig lagde endogsaa sin Arm omkring
hende, mens de gik. Og da tøede ogsaa Rebekka
op; hun lo med og fortalte let og utvungent som
en af de andre. Hun var langt fra at mærke,
at de unge Herrer og især den Fremmede for-
trinsvis beskjæftigede sig med hende, og de
smaa spidse Ord, som i den Anledning flettedes
ind hist og her i Samtalen, forstod hun ligesaa
lidt som meget af det Andet, der blev sagt.
En tidlang morede de sig med at løbe ned
ad Sandskraaningen, hvergang Bølgen trak sig
tilbage, for derpaa at flygte opover, naar den
næste Bølge kom. Og stor Jubel vakte det,
naar en af Herrerne indhentedes, - eller naar en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
