Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstegaarden. T2I
han kyssede hende — en Gang, mange Gange
— paa Øinene, paa Munden; indimellem nævnte
han hendes Navn og forvirrede Ord, og saa
kyssede han igjen. Der blev raabt fra Haven.
Han slap hende og løb ned af Hougen. Hestene
stampede, den unge Mand sprang raskt ind i
Vognen, som rullede afsted. Men idet han
skulde slaa Vogndøren i, var han saa ubehændig
at tabe Buketten; kun en eneste Viol beholdt
han igjen.
»Ja — det kan vel ikke nytte at byde
Dem denne ene? — Frøkenl« sagde han.
»Nei Tak! — behold den kun som en Erin-
dring om Deres store Behændighed« — svarede
Frøken Hartwig; hun var meget unaadig.
»Ja — De har Ret! —- det vil jeg gjøre
— svarede Max Lintzow med stor Sindsro.
— Da han Morgenen efter Ballet trak paa
sig sin Hverdagsfrakke, fandt han en vissen Viol
i Knaphullet. Han knipsede Hovedet af med
Fingeren og trak Stilken ud paa Bagsiden.
»Ja det er ogsaa sandt!« — sagde han, idet
han saa sig i Speilet med et Smil, »hende
havde jeg jo næsten glemt!
Om Eftermiddagen reiste han, og saa glemte
han hende ganske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
