Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Præstegaarden.
— Havde Vaaren været sen, saa var Høsten
ude itide.
En vakker varm Sommeraften begyndte det
at regne; den næste Dag regnede det ogsaa, og
nu regnede det uafladeligt -— stedse koldere og
koldere i samfulde elleve Dage og Nætter. Endelig
blev det klart; men den næste Nat var det fire
Graders Kulde.
Paa Buske og Trær hang Bladene sammen-
klistrede efter det lange Regn; og da Frosten
havde tørret dem paa sin Maade, faldt de til
Jorden i massevis, hver Gang Vinden tog et
lidet Ryk i dem.
Præstens Forpagter var en af de faa, som
havde faaet Kornet i Hus; nu skulde det tærskes,
mens der var Tærkevand. Den lille Bæk nede
i Dalen skummede afsted saa brun som Kaffe,
og hele Gaardens Mandskab var optaget med
at passe Maskinen og kjøre Korn og Halm op
og ned af Præstegaardsbakken.
Rundt paa Gaardspladsen laa der Halmstraa,
og naar Vinden strøg ind mellem Husene, tog den
Havrehalmen i Hovedet, løftede den paa Ende
og lod Straaene danse som gule Spøgelser hen-
over. Det var den ungdommelige Høstvind, som
prøvede sig; først udpaa Vinteren, naar den
faar fuldvoxne Lunger, er det, den leger med
Tagsten og Skorstenspiber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
