- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
Forord

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I denne lille Bog har jeg søgt at give et Overblik over de

nye aandelige Bevægelser, der opstod rundt om i Europa
i det 16de Aarhundrede. I kun lidet ændret Form
sysselsætter mange af disse Tanker fremdeles Sindene, hvad enten
dette nu er et Udtryk for, at de endnu ikke er fuldt
gennemtænkte, eller at enkelte af dem maaske ingensinde lader sig
klare af den menneskelige Erkendelse.

Omtrent samtidig med, at jeg udgiver dette Skrift, er det
med kun ringe Afvigelser blevet trykt i den danske og svenske
Udgave af „Verdenskulturens" V Bind under Titlen:
„Aands-strømninger i det 16de Aarhundrede".

Naar jeg har ønsket at udgive det som en selvstændig
Bog, er det fordi den for en Del danner et Supplement til
mit større Arbejde „Dagligt Liv i Norden i det 16de
Aarhundrede". Jeg forsøgte deri saa nøjagtigt, som jeg formaaede,
at beskrive Forholdene indendørs i Norden i det 16de
Aarhundrede. Men for mangen Lysnings Vedkommende maatte
jeg nøjes med at sige, at Glimtet kom udefra. I dette lille
Skrift vender Læseren og jeg Ryggen til den nordiske Stue
og seer ud ad Vinduet paa Vejret derude, hvorfra Glimtene
kommer. Vi gaar udenfor og søger at danne os et Overblik
over det optrækkende Vejr, bedømme dets Styrke, Fart og
Retning, se, om Nedslagene tænder, og om Uroen faar Luft
i frugtbar Væde. Et saadant Udblik vil stundom kunne
overbevise om, at det egentlig kun var en Snip af Vejret, der
kom over vort Hus, det meste rasede ud andetsteds, men
baade Nedbør og Afsvaling kom mange til gode.

Februar 1909.

Tr.-L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free