Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Skolastikens Verdensforklaring
Svaret: „Jo, fordi Mennesketanken ikke blot kan bevise,
at det er saa, men endogsaa godtgøre, at det
nødvendigvis maa være saa og slet ikke kunde være anderledes".
En ny Form for selvbevidst Tankeglæde var vakt. Idet
de unge Folk kærtegnede deres aandelige Moder,
Kirken, saae de hende ømt i Øjet og opdagede glad
undrende derinde et Spejlbillede af dem selv. Det var deres
første selvstændige, aandelige Livsytring. Ringe, om man
saa vil, men lovende. Som hos gode, opvakte Børn var
Indtrykket stærkt, Viljen varm. De var i Stand til at
oftre alt for denne deres egen Moder, i hvis Blik de nys
saa vidunderligt havde læst Bekræftelsen paa, at hun og
de var eet.
Det Tankeudtryk, der svarede hertil, den Videnskab,
der opstod herved, har man med et fælles Navn kaldt
Skolastik. Det er et af de mægtigste Udslag af
Menne-skesnille, den Dag i Dag betagende ved den Kraft og
den Inderlighed, hvormed her er blevet arbejdet. Dens
undlægger Anselm, Ærkebiskop i Canterbury (†1109),
angav straks Maalet, hvorefter der stræbtes. Han
beviste ikke blot ud af den menneskelige Selvbevidsthed, at
der er en Gud til, men paaviste Skridt for Skridt,
hvorledes denne Gud er, hvad et Menneske er, og hvorfor
denne Gud maatte blive til Menneske. Anselms
Efterfølgere fulgte ham med ungt Mod. Og snart afgjorde man
med Lethed saadanne Spørgsmaal, som om Gud først
havde dannet Begrebet „Hund" og bagefter de enkelte
Hunde, elier om Gud blot havde nøjedes med at skabe
disse og overladt det til Mennesketanken heraf at
uddrage Begrebet Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
