Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Den politiske Centralisation sejrer
ste Halvdel bølgede Kampen frem og tilbage. Forgæves
søgte man i Bartholomæus Nattens Blodbad 1572 at
bortskære Ondet. Spørgsmaalet brød. frem paa ny og fandt
blot en foreløbig Løsning, da Huguenotten Henrik IV
blev Konge mod at afsværge sin Tro, men gav sine
tidligere Trosfæller Sikkerhedsstæder som Gisler. Først
hundrede Aar efter, under Ludvig XIV, afgjordes
Striden endeligt med den politiske Centralisations,
Kongedømmets Sejr.
Denne Sejr var ikke tilfældig. Thi den religiøse
Revolution havde ved paa fransk Vis at iklæde sig
Centralisationens Form og blive en ny Art Regimente bredt sig
ind paa Statens Enemærker. Men i Længden kunde der
ikke være Tvivl om, at Statens Styrelse bør være
verdslig og ikke kirkelig. Siden da har Frankrig drøftet
Spørgsmaalet „politisk Centralisation" videre. Først omformede
det i den store Revolution Staten til Republik. Saa
overlod det under Napoleon den Store Centralisationens
Gennemførelse til et Overmenneske, for hvem, ligesom
for Calvins Gud, Godt og Ondt ikke var Værdier i og
for sig, men kun Udtryksformer for hans gloire. Senere
har Frankrig mattere tænkt de samme Tanker om igen.
Men fælles for dets Maade at tænke paa har stadig
været den vante Form: Centralisation. Her forudsættes
den enkelte bestandig kun at være en Del af det Hele.
Den enkeltes Ret sees som Uret, saa saare den kommer
i Strid med det Heles Krav. Den franske Tanke har
endnu ikke funden nogen gyldig Form for den enkelte,
hverken som religiøst eller som politisk selvstændigt
Væsen. Han er og bliver kun Menighedsmedlem og
Borger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
