- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
65

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Shakespeare

65

maal. Han danner et nyt Trin i Meneskehedens
Udvikling.

Hele den brogede Flok af levende Skikkelser, som
Shakespeare har skabt, giver i sin ubændige Kraft og
Mangfoldighed først og fremmest et Billede af hans egen
og Tidens svulmende Naturfylde. Shakespeare minder
for saa vidt om den samtidige Bevægelse i Italien. Han
og hans engelske Aandsfrænder havde ligesom
Italienerne opdaget og gengav Menneskedyret. Der er dog
den Forskel, at dette Menneskedyr i Italien var mere
racerent. Selv naar det er fremstillet i en
Michelangelos gigantiske Former eller opfattet af en Machiavelli,
synes man at kunne spore hos det Afstamningen fra
Helgener og fra Antiken i Italien. Dette Væsen er glat
og blankt i Huden, fint i Fodskiftet, kælent og lunet,
ædelt og ildfuldt. I dets rolige Blik er der Dybde nok
til at gemme Kløgt og Begejstring, Kulde, Had, vild
Grusomhed. Hvorledes Menneskedyret i Italien end
arter sig, hvor vulkansk det end kan ytre sig, føler
man, at det hører hjemme i den klare, fulde
Belysning, at det ligesom Kunstværket er ét med sin Form,
at der her ingen Forskel er mellem Livet og det at leve.

Hos Shakespeare og hans Landsmænd derimod er
Menneskedyret plumpt og voldsomt. Omgiven af en
barsk Natur og blodfyldt for at modstaa denne, trænger
det til uafbrudt at give sig Luft i kraftige Livsytringer.
Et Blink er nok til at hidse det, og engang i Fart
stormer det vildere og vildere sig selv til døde. Livet er
Kraftens Selvtilintetgørelse. Og dog er der i denne evige
Kamptummel og raa Nedslagtning en egen Lysbryd-

Troels-Lund : Nye Tanker.

5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free