Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det engelske Kvindeideal
67
dens stadige Fald fra Brøde til Straf, fandt forstandige
Mænd det ikke utroligt, at dette netop var et
Dyrknings-redskab i den store Verdensdrift. Maaske sneglede Gud
saaledes Ondskaben ud af Verden, gjorde efterhaanden
den sure, fugtige Jordbund tjenlig til frugtbart
Agerland.
I én Skikkelse viser Shakespeares og hans
Landsmænds Livssyn sig i sin ejendommeligste Form. Det er
i deres Kvindeideal. Dette er ikke Shakespeares alene,
men fælles for næsten alle samtidige engelske Digtere
fra Spencer til Shakespeare, og netop herved vinder det
i Alsidighed og Klarhed. Ved Siden af Manden, der
voldsomt stormer frem i blind Lidenskab, staar den
blide, trofaste, selvhengivende Kvinde. Hendes Maal er
ikke i kort, men heftigt opblussende Sanseglød at
brændes i Et og ud med Manden. Her er ikke Sydens
sitrende Sommerhede, luevarmt favnende Vulkanens
Pragtblomster og Druer. Nej, i Overensstemmelse med
Hjemmets Landskab er Skovens milde Svalhed.
Engenes dugfriske, blomstertittende Grønhed — i Gry og
Kvæld, i Vaar og Høst den samme — Kvindens
ypperste Ynde. Hun er den milde, blide,
sorgbortviften-de, sjælestyrkende Troskab. Hendes Kærlighed er
ikke det yppige Favntag, der veksler med Lede. Glad
som Bækkens Rislen, mild som Vindens Vift, altid
redebon som Hjemmets Hygge ytrer hendes
Hengivenhed sig ikke blot i et Øjeblik, men i et vennesælt
Bestandigt. Hendes højeste Ønske er, ubemærket at
ofre Manden alt, i Omsorg, i Savn, i Smerte. Intet
tager denne Glæde fra hende. Selv naar Skæbnen
overså
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
