Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
De tre nordiske Folk
tede Tro, kom det snart til Syne, hvor stærkt alt var
bragt i Sving. Folkets gamle Tilbøjeligheder blottedes
og skød frem paany, Trangen til Bedrift, til Saga og
til frit at gruble over Ret og Uret og over Livets Magter.
Trangen til Bedrift ytrede sig i Danmark og Norge,
der nu fulgtes ad, først i at afryste Hansestædernes
Aag. Derpaa blussede de gamle Erindringer om
Herredømme paa Havet op. I det 16de Aarhundredes sidste
Halvdel og Begyndelsen af det næste hævdede man
med Held den dristige Paastand, at det nordlige Ishav,
Nordhavet, Vesterhavet og Østersøen tilhørte
Herskeren i Danmark og Norge. Hans Flaader holdt
Sørøverne i Ave. Ham tilkom Retten til at spærre Sejladsen paa
Østersøen. Kun mod Betaling til ham tilstedtes det at
passere nord om Norge til Rusland. I Samklang hermed
gik man paa Opdagelser mod nordvest, genfandt og
inddrog Grønland. Under Trediveaarskrigen søgte
Christian IV ved Angreb paa Kejseren af Tyskland at
forsvare de tyske Lutheraneres Sag. Kun hans
Herredømme paa Havet befriede ham for Følgerne af dette
Vovestykke.
I Sverige ytrede Trangen til Bedrift sig først i, at
Gustav Vasa befriede Landet for dansk Herredømme.
Derpaa genoptog man Vikingetidens gamle Tanke om
Erobringer mod Syd. I mere end hundrede Aar
kæmpede Svenskerne sejrrigt i Rusland. Polen og
Tyskland, befriede Lutheranerne her og stiftede et Rige, der
som en vældig Saddel omsluttede Østersøen.
Trangen til Saga gjorde sig gældende i alle tre
nordiske Riger. Lysten til paa Modersmaalet, forstaaeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
