Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Niels Hemmingsen
selv meddelte Menneskene de ti Bud. Men Forholdet
var dog saaledes, at man til Nød ogsaa ad simpel
Slutnings og Selvfordybelses Vej kunde naa til Indholdet af
de ti Bud. Dette var imidlertid ikke nok for et inderligt
Gudsforhold. Hertil krævedes en guddommelig
Aabenbaring.
Melanchthon havde her ladet den bundfordærvede
Menneskenatur gaa saa frit løs, som det paa nogen
mulig Maade gik an. Helt ind i det gamle Testamente
havde den faaet Lov til at slippe og vist sig at kunne
være lige saa brav som den bedste Jøde. Dette var ikke
rigtigt af Melanchthon. Men han kunde henvise til, at
tidligere Lærere og selv Luther havde i enkelte
Øjeblikke ladet sig forlede til lignende. Og det hele lod sig
delvis forsvare som Bevis for netop denne Vejs
dragende Magt. Vejen og Sandheden førte jo gennem det
gamle Testamente videre til det nye.
Langt mere dristigt maatte det derimod synes, hvad
Niels Hemmingsen tillod sig. I Kraft af sine
nordiske Forudsætninger og nedarvede Lyst til at
sysle med Lov og Ret førte han uvilkaarligt den
bundfordærvede Menneskenatur hjem med til sine. Ikke altsaa
ad Sinai til og ind i det gamle Testamente, men den
stik modsatte Vej, tilbage til nordiske Frænder, der
lavede Love uden Spor af Kendksab til de ti Bud. Og
alle Parter befandt sig vel i hinandens Selskab.
Selvtilfreds og fornøjet vendte den bundfordærvede tilbage.
Dette foregik 1562, da Niels Hemmingsen udgav et
latinsk Skrift om „Naturretten". Heri satte han sig det
Maal at ville paavise, „hvor langt Fornuften kan naa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
