Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Polen
I umindelige Tider, lige siden Folkevandringernes
Dage, havde denne Gren af den store slaviske Stamme
klemt sig fast om Weichselfloden. I Modsætning til
deres Brødre, Tjekkerne, der var trængt ind over
Bjergene i Bøhmen, havde Polakkerne troligt holdt sig paa
Sletterne om Floden og faaet Navn derefter. „Polak"
betyder Sletteboer (af „Pole" = Slette). Weichselen
dannede Livsaaren i det flade, bløde Land. Aabent laa
det for Indtryk og for Fjender. Og Beboerne med deres
taalsomme, lette Sind ejede ikke Modstandsevne nok til
at holde dem fra sig. I Aarhundreder var de politisk og
aandeligt blevne kuede og havde videre delt sig selv i
Undertrykkere og Undertrykte.
Det var, som om alt havde sammensvoret sig mod det
arme Folk. Selv Godt var blevet til Ondt, naar det
naaede dem. Fra Frænderne mod Vest, Tjekkerne i
Bøhmen, havde de modtaget Kristendommen. Men den
bragtes dem paa Latin. Selv ejede de ikke Ord for det
nye, ikke heller egne Skrifttegn. Hvis deres Sprog med
dets ejendomelige bløde, hvislende Lyde skulde
gengives, maatte det skrues ind i det fremmede latinske
Alfabet, der klemte og forvred. Saa var da deres eget
Sprog blevet opgivet og Middelalderen igennem Latin
bleven de dannede Polakkers Tale. Det fattige
Moders-maal lød kun fra de ringestes Læber, dæmpet og
overhørt som Weichselens stille Kluk mellem Sivene.
Men fra Nord, Øst og Syd var de med væbnet Haand
bleven tagne med Vold. Mod Nord havde deres
hedenske Frænder, de slaviske Preussere, plaget dem. Da
Polakkerne kaldte de fra det hellige Land bortdragne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
