Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 Verdensbygningen
vis Fiksstjernebillederne i Loftet tage sig forskelligt
ud, alt eftersom de iagttoges fra Salens ene eller
Salens anden Ende. Da dette nu ikke var
Tilfældet, maatte det, der foregik, forklares ved, at Jorden
selv stod stille, medens Solen omsværmet af Planeterne
i Løbet af et Aar drejede sig om den.
Ud fra denne Tydning af den store Himmelgaade
anstillede Tyge Brahe sine omhyggelige Iagttagelser. Aar
ud og Aar ind samlede han med utrættelig Flid og ved
Hjælp af snildt udtænkte Instrumenter en Sum af
paalidelige Optegnelser om, hvorledes den store
Himmeludsigt til hver enkelt Tid havde været fra Hveen. Ingen
af disse Oplysninger krævede med Nødvendighed
Kopernikus’ Forklaring. De syntes at passe ligesaa godt
ind i hans egen forsigtigere. Det var denne Sum af
Optegnelser og Beregninger, der var hans bedste Skat, da
han fordreven fra sit Fædreland søgte Tilflugt hos den
tyske Kejser Rudolf II i Prag.
Tyge Brahe døde her (1601) endnu i sin kraftige
Alder, ikke fyldt 55 Aar. Han havde kun faaet den halve
Del af sit Arbejde fuldendt. Kortet over de tusinde
Fiksstjerner, hvis indbyrdes Stilling han efter de
omhyggeligste Maalinger havde bestemt. Her havde ikke været Spor
af Forandringer at opdage, hvad Aarstid han saa iagttog
dem paa. Kopernikus maatte have Uret i, at Jorden
bevægede sig om Solen. Men den anden Halvdel af hans
Værk stod tilbage: Beregningen af Planeternes Baner.
Forarbejderne hertil havde han trofast udført ved
fortsat Iagtagelse af dem fra Nat til Nat i mange Aar. Men
der manglede endnu nogle Aars Arbejde. Thi den yder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
