Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Conciliet i Trient
i en Hast faa hentet paalidelige Italienere til. Dernæst
fik Kardinal del Monte Afgørelsen i de enkelte Tilfælde
behændigt forlagt fra de store Møder, de saakaldte
Sessioner, til Udvalgene, hvor den egentlige Forhandling
foregik. Naar disse Udvalg var gunstigt sammensatte,
faldt det ikke svært at faa dem til at rette sig efter de
Beslutnings-Affattelser, som stadigt tilstilledes dem
direkte fra Rom. Folkevittigheden betegnede dette skarpt
og rammende ved: „at den Helligaand kom til Conciiiet
med Brevposten fra Rom." En sidste, afgørende Fordel
vandt endelig Paven ved, at Protestanterne meget imod
Carl V’s Ønske nægtede at anerkende
Kirkeforsamlingen som øverste Dommer og derfor slet ikke gav
Møde. Hos mange af de forsamlede Gejstlige havde
der oprindeligt været en Tilbøjelighed til ved
Eftergivenhed paa omtvistede Punkter at hidføre en
Forsoning mellem Protestanter og Katoliker. Denne
Tilbøjelighed veg nu for Uvilje mod de Genstridige, der ved
deres Udebliven havde forspildt deres mulige Ret.
Forsamlingens Opgave maatte nu naturligt stille sig som
den: klart at udtale Kirkens og Skolastikens Lære, saa
at fremtidig Tvivl om, hvad der burde menes, kunde
være udelukket.
Al Oprørsbevægelse mod Kirkens Lære og Skikke
skrev sig jo egentlig fra, da Protestanterne havde faaet
det græske, nye Testamente i Hænde, oversat det paa
Folkemaal og derpaa henviste til Biblen som eneste
Kilde til Kundskab om Gud og hans Vilje. Det galdt
om grundigt at imødegaa hele denne Angrebsmaade.
engang for alle lukke til for denne farlige Bortledning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
