- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
119

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ignatius Loyola 1 19

„Ignatius Loyola" fløj siden hans Navn viden
om til mange, der aldrig havde hørt Tale hverken om
Slægten eller om Gaarden.

Allerede som Dreng sendtes han hjemmefra for at
tjene som Page ved Ferdinand den Katolskes Hof. Her
indviedes han tidligt og blev en fremmelig Deltager i det
højere, spanske Liv, hvor Elskovseventyr, Religiøsitet,
Jernhaardhed og Trang til Bedrift indgik en besynderlig,
uopløselig Enhed. Først da han var tredive Aar
gammel, aabnede der sig Udsigt for ham til at udmærke sig
ved krigerisk Bedrift. Men den lukkede sig hurtigt atter.
Under Forsvaret af Pampelona mod Franskmændene
1521 fik han nemlig sin højre Fod knust. Uden at kny
underkastede han sig den smertefulde
Feltskær-Behand-ling. Men han var og blev halt. Hans Trang til Bedrift
maatte søge ny Vej.

Under sit lange Sygeleje hjemme paa Loyola fordrev
han Tiden med Læsning. Dette faldt ham vistnok
vanskeligt i Begyndelsen, da han jo ikke havde faaet boglig
Uddannelse. Men Indholdet af Bøgerne lønnede
Umagen : lutter vidunderlige Eventyr oplevede af tapre
Riddere. Han glemte for en Stund sin Fod og var fuldt ud
med. Men selv om han havde ejet en Don Quixotes
Bibliothek, maatte Forraadet af Ridderromaner dog
tilsidst faa Ende. Og han var selv mere end en Don
Quixote. Eventyrets Verden fik ikke helt Magt over ham. Hans
glødende Indbildningskraft og hede Vilje kunde vel rives
langt hen, men sluttelig meldte sig hver Gang en egen
nøgtern Del af ham selv, pegende koldt paa hans lem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free