- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
127

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jesuiternes Felttog

127

sen i hans Syn til fremdeles at se og vise et og samme.
Saaledes aandeligt optrukne skulde de paany være i
Stand til at gaa rigtigt, med indre Ligevægt, baarne af
en usynlig Kraft fremad mod Maalet.

Maalet var Kirkens Sejr. Men da det var Verden, der
skulde besejres, kunde dette kun naaes ved almindelig
Fremrykning. Her, i Anvendelsen af Kirkens
Stridsmænd, skiltes Ignatius fra Klosterlivet. Hvormeget godt
Munkeordner tidligere havde udrettet, var dette dog
nærmest kun kommet en snævrere Kres, Klostret,
tilgode. Bestandig havde man trukket sig tilbage til
Blokhuset igen. Men nu lød Signalet: Hele Landet skal
tages. Anvendelsen af Kirkens Livvagt maatte da blive en
anden. De maatte ud i Livet og besætte alle vigtige
Punkter: Ikke blot Præstens og Skriftefaderes, men
Opdragerens, Lærerens, Lægens, de verdslige
Embedsmænds, de formaaende Raadgiveres, selve Regeringens.
Under denne Fremrykning galdt det om ikke at
udhungres ved at afskæres fra Trainet. Derfor bort med
alle Fordomme mod Rigdom og Verdslighed! Magt og
ydre Fortrin hører med til Verdenskampen, er Midler
til denne. Skulde en Jesuit straks kunne kendes paa
Felttegnet: Fattigdom, Faste, Skyhed for Kvinder osv.,
duede han ikke hverken til Spejder eller til Fører.
Derfor tillodes der Jesuiterne den største Frihed i saa
Henseende, vel at mærke dog: Frihed med Ansvar, Frihed
under Kontrol. Thi rundt om vaagede utallige, skjulte
Øjne, der med sikker Menneskekundskab iagttog hver
enkelt, nøje vogtede paa, at han ikke under Skin af at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free