- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
137

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Giordano Bruno

137

blot et Glimt af Napolis Golf fra Ischia til Capri. Den
lagde som Nattekøling sin Haand paa hans Pande med
et Tit fra Gluggen af en enlig Stjerne. Ja den listede sig
ind i ham selv. Den blev til Selvtænkning, der
smykkede den bare Mur af Kirkens Tvangslærdomme; den
groede i ham som Tvivl, og slog sig stundom lystigt
løs i Smaapuds og Brud paa Tugten. Hvo var ham selv?
Hvad var Livet? Enten den blege Skygge, kvalt fra
Form og Blod og Farver, med kun døde Dogmer
ristede paa Sindets liggraa Pergament? Eller hans
varmblodige Jeg, en Tvillingbroder til den jublende Natur
derude, begge vakt af Gud til Live i ét saligt Skaberkys?

Vi kan dunkelt skelne Gangen i Brunos Udvikling
inde i Cellen. Hans fyrige Sind og Tilbøjelighed til
stærke Udslag maatte hurtigt røbe ham for hans
Overordnede. Tidligt blev han mistænkt for at være Kætter.
Første Gang gav han Anledning hertil ved at fjærne alle
Helgenbilleder fra sin Celle og kun beholde et
Krucifiks tilbage. Efter hans egen senere Tilstaaelse nærede
han lige fra sit 18. Aar Tvivl om Treenighedslæren.
Da han som ældre var bleven viet til Præst, forsvarede
han Arius’ gamle, forkætrede Lære om, at Kristus ikke
var født af Faderen, men kun var et skabt Væsen. Man
bestemte sig da til at anklage ham for Inkvisitionen. Men
Bruno fik Nys herom. Efter i 13 lange Aar at have holdt
ud i Klostret flygtede han i Slutningen af Aaret 1576
bort derfra, nordpaa til Rom. Men da Inkvisitionen
ogsaa her kom efter ham, aflagde han Munkedragten og
flygtede videre mod Nord.

Fra nu af begyndte han et omflakkende Liv, der va-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free