- Project Runeberg -  Nye Tanker i det 16de Aarhundrede /
141

(1909) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Giordano Bruno

141

selv var vistnok tør og tung nok, men Giordano Bruno
vidste at give den Liv. Som Eksempler paa
Ideforbindelser indsmuglede han sine egne Anskuelser og
bibragte saaledes behændigt og uformærkt Tilhørerne sine
kætterske Begreber.

Ideen med Hukommelseskunst og
Forbindelses-begreber viste sig praktisk. Mistanken indlulledes og
selv erhvervede han sig gode Forbindelser. Han kom
endog i Kongens, Henrik III.s Gunst. Denne anbefalede
ham, da han 1583 drog videre nordpaa, og saaledes
kom Giordano Bruno under sit Ophold i London til at
bo som Gæst i den franske Gesandt, Markien af
Ca-stelnaus Hus. De to Aar, han tilbragte i England,
udgjorde hans lykkeligste Tid. Under gunstige Forhold, i
et gæstfrit Hjem, blandt højt dannede Personer turde
han for første Gang i sit Liv fuldt være sine
Anskuelser bekendt og virke for deres Udbredelse. Med en
forbavsende Frodighed og Kraft udfoldede han da ogsaa
sit Tankeliv. Fem betydelige Skrifter affattede paa
Italiensk udgik fra hans Haand, i hvilke han belyste sin
Opfattelse fra forskellige Sider. Paa Titelbladene
angaves dog andre Trykkesteder end London for at
for-skaane Bogtrykkeren for mulige Ulemper. Samtidig
holdt han ved Universitetet i Oxford Forelæsninger over
sin Lære om Himmelrummet og om Sjælens
Udødelighed. Ligeledes gaves der ham Lejlighed til i en stor,
offentlig Disputation at bryde Lanse med Skolastikens
Forsvarere. At han mødte Modstand, var klart. Han var
jo ikke blot Tilhænger af den radikale Kopernikus men
gik langt videre end denne. Hans Tankesæt og Føie-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nytanke16h/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free