- Project Runeberg -  Om Straf og Straffeanstalter /
8

(1840) [MARC] [MARC] Author: Oscar I Translator: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Om Straf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

nallovgivningen er selve Straffens Beskaffenhed uden Tvivl en
af dem, der kræve den største Opmærksomhed. Af de Straffe- l
atter, Loven anvender, kan man slutte sig til Lovgiverens større
eller mindre Agtelse for Menneskeværd.

Straffene kunne inddeles i tvende Hovedslags nemlig:
a) De der forst og fremst sigte til at plage og martre de ydre
Sandser, altsaa fysiskt-aff1iktive, i Almindelighed kaldte
Legemsstrasse.
b) Psykiskt-affliktive, i Almindelighed kaldte Sjelsstrasse.
De forste, eller Legemsstraffene, ere snartsagt urgamle.
De havde sin Grund i den Hevnfolelse, som i Fortiden var
overveiende ved Udovelsen af Statens Strafferet, og i den da
« herskende Uvidenhed. Der udfordres i Sandhed ingen liden Grad
af Oplysning, for rigtig at bedømme Vægten af Sjelsstrafsene,
og ansee dem for tilfulde forsonende. Det personlige Had eller
det krænkede Retsinstinkt eggede længe den menneskelige Opfin-
delsesevne til, under tusinde forskjellige Skikkelser, at afvexle med
Legemsstraffenes—Grumhed. De anvendtes ikke allene til den !
virkelige Forbryders Afstraffelse, men ogsaa til at udpresse Be-
kjendszelser der, hvor man vil finde Skyld. Kristendommen maatte
iAarhundreder kjæmpe imod Lidenskabernes og Fordommenes
Vælde inden den formaaede at formilde dette Barbari og idet
mindste at omklaede under mere retlige Former Levningerne af
den hedenske Raahed. »

Principerne for de sysiskt-affliktive (korporligt-virkend,e) Straf-
fes Anvendelse har sin høiesteUdstrækning og sin ydersteGraendse
i Dobsstraffen, thi udover denne Grændse formaaer den ikke at
udstrække sin Magt.

Da Dobsstraffen endnu ansees af mange, ja maaskee af
« ·Fleertallet af Europas Beboere for et nødvendigt, uundgaaeligt
Onde, for hvilket man vel kan bære baade Afsky og Rædsel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 15:18:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/o1omstraf/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free