- Project Runeberg -  Om Straf og Straffeanstalter /
152

(1840) [MARC] [MARC] Author: Oscar I Translator: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bemærkninger af Oversætteren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Og samtlige disse Straf- og Varetagtsfoengfler vilde da, es3«»
ter forestaaende Udkast,— komme paa 621.250 Spo.

Det er dyrt, dyrere end i Sverige, hvor Arbeidslom Arbeids-
krast og Materiale er ulige billigere. Men hvortil skulde det
Folk mangle Beslntsomhed, som, da det var mest udtømt, havde
nok sPatriotisme og Utlasstyrke til at grunde Norges Bank efter dens
svære Proportioner og tage denne Bygning paa sine nedbojede ,
Skuldre? Ved ethvert Foretagende, privat eller ossentligt, føler
det nok Tyngden sagtens af de Colonner denne Himmel hviler paa;
men man siger-, Konen bar saalænge paa Kalven til hun ogsaa bar
Orem og det er klogest, siden Vanen er taalmodigst af alle Kjæm- .
per og mest af alle anber hader Rednktioner, ikke at ladet sig
mærke med, at man iNorge faaer betale alle Arbeider dobbelt saa
dyrt som i Nabolandene Den Generation, vi skylde dette sær-
egne 2Eresfortrin, har dog arvgivet sine thinger saa meget An-
det gratis og saa mange Exempler paa Opoffrelse, at disse ikke
bor udmærke sig ved Mangel paa Stiftelser i en Aand, der ogsaa
kan bringe dem-et hæverligt Eftermæle i lange Forskudsregninger
hos Efterslægten. ’) Denne vil da ogsaa finde, at- den har no-
get at gjøre. Kan det være nok og Fyldest for den nærværende
Slægt at reformere Lovgivningen og Fængselsværket, saa vil hiin »
maaskee sinde Anledning til at- efterligne Sveriges Gothakanal i
at føre Havets Seilere til Gndbrandsdalens Munding. Ikke blot
Jndividet, men Folket stal ikke blot spørge om hvad det nødven-
digviis maa gjøre, men om hvad det bor gjere. Det er Tider-
som blive navnkundige og herlige uden Revolntioner eller Krigs-
bedrivter. I denne Sag dikteres iogsaa hiint «Bvr« ikke blot af
af Kristendom og Menneskelighed- men ogsaa af simpel Klogskab
og Omhu for Eiendom- ligesom store Arbeidsforetagender tillige «
altid ere i Massens Interesse og i sin Udforelse store Forsorgel- .
sesindretninger for dens Trængende



«)"N0us ne kemplissousjamnis mjeux nos devoirs cnvcrs nons ’

, tak-mes, qu’en nous rappclnnt que ceux qui vietment apkikz
uous dojvent en recueilljk les fruil:s. Liavenir de Phomme
ici bas est la mmt L’avenzk des nations est la vig. Am-
si l’hom1ne, en travajllank pouy Iuj, traf-stille encole plus
pouk la natjon dont il fnit Pen tiek

Mai-l Johan ved den Svenske Rigsdags Aabning 1834)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:06:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/o1omstraf/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free