Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Du er dum, Gøran,» råbte hun ind i
værelset, hvor den lille herre sprang iltert fra den ene
side til den anden bag den store herre, der
imidlertid gik ganske dorsk og stængte passagen for ham,
så at han ikke kunde slippe forbi. «Du er dum,
lille Gøran. Goddag, herredshøvding! Ikke sandt?
Hører De: herredshøvdingen skal afgjøre! Han skal
give mig og Edelborg ret!»
Hun rystede mandhaftig Åkessons hånd, fik
øie på præsten, som generet trådte tilbage,
forstummede pludselig, men blev slet ikke forlegen;
med udfordrende sikkerhed lod hun .som ingenting
og sendte blot den nyopdagede et langt indiskret
blik, der tilsidst antog udtrykket af den mest
overlegne ligegyldighed. Hun var en ganske ung kvinde,
korthaaret og robust med naget af en vanartet guts
manerer. Ansigtet var vakkert, men ikke
udtrykket: de kjødfulde næsevinger var altid i bevægelse;
om munden lå altid samme træk af brutal
pågåenhed, og de glubske pupiller sad i store matblå kugler
under tykke sorte næsten sammenvoksede bryn.
Den lille, hendes mand Gøran Lund, ætling af
den gamle malmøiske patricierslægt Lund, sprang
op og ned foran hende, hen til Åkesson og
tilbage til hende. Han havde den eiendommejighed,
ikke at tale, men at skrige; kanske fordi han
derved troede at kunne råde bod på sin lidenhed.
Thi usædvanlig liden var han, specielt når han op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
