Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unge frue energisk og reiste sig fra stolen, hvor
hun havde siddet, for at lade værtinden forestille
sig for pastoren.
Lille Gøran røg på den store: den adelige
junker Edelborg, der residerede på sin herregård
Brønneholm, hvis langstrakte park man kuride se ude
i horisonten tilvenstre nede fra disponentens
havegrind. Han skulde egentlig have gået officersveien,
men da han havde nået sjette klasse i
elementærskolen, vægrede hans hjerne sig for yderligere at
afsætte nye celler. Familien gav ikke tabt, men
skaffede privatundervisning, og det kom så langt, at
Ossian Edelborg som privatist gik op til artium ved
realskolen i Lund. Da han imidlertid i de skriftlige
opgaver gjengav det «man sigers, hvormed den latinske
stil begyndte, med «homo dicit», afstod familien
fra alle videre forsøg på at gjøre en officer af
sønnen og satte ham til at styre gården, hvor han
efter forældrenes død sad som eier og ungkarl.
Lille Gøran sprang rundt omkring ham. Selv
indskrænkede han sine manøvrer til at forsvare den
plads, hvor han stod. Han besvarede ikke den lilles
bjef; og det hele optrin mindede om den måde,
hvorpå en liden arrig mops springer rundt omkring
en newfoundlænder. Edelborg var en jætteskikkelse
med navnlig merkeiig svære ben; hans opsvulmede
punschansigt havde farve som et skoldet svin, med
store røde moustascher, rødkogte øine og hår å la
2 — Fru Esler Bruce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
