Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
praktikus og har været dyrlæge i firti år og
doktoreret på alskens kræ både ud- og indvendig. Ser
De, mine venner, jeg har lært at kjende det
menneskelige liv og levned gjennem mine heste og hunde
og skabelsens andre forskjellige kreaturer, — ja, du
behøver ikke at le ad det, du grønskolling af en
pastor, jeg kjender også den menneskerace igjennem
mine dyr: gjældoksen er spagere end tyren, og du
får aldrig hos vallakken se noget så vildt og så
satans vakkert som hingsten, når den veirer hoppen.
Nu, for at komme tilbage til sagen — ja kan du
ikke tåle at høre det, pastor, så er du ved min
salighed ingen mand, — men for at komme tilbage
til sagen: nu skal ! få en historie, gamle venner.
Jeg havde engang en hoppe, -— ja du kjendte hende,
Edelborg, for hun stammede fra din far — ikke
flir af din egen dumhed, Gøran, det var du og ikke
jeg, som lagde ind i mine ord den tvetydighed, —
en rigtig sød liden hoppe, hvid som uskyldigheden
og med to blanke brune øine som hos et sekstenårs
pigebarn. Men kan dere skaffe mig nok en slig
udstuderet liden satan, så kan dere få tage, om det
så skulde være, min bedste bikje — ja Bunth, jeg
mener Nero — ta’ den! Den hoppen — hun hed
Virginia — sådan som hun kunde kjæle for en,
gnide sig op ad en, give en kjærlighedsfulde blikke,
spise brødet af ens hånd og takke for det! — det
var som et menneskeligt væsen, rent til at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
