Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mens endnu hele huset omkring en sover, smyge sig
ud g|ennein et hus, hvor ingen ved af det, få den
første duft og den første friskhed, og det ganske,
ganske alene, — det giver jeg ikke så let slip på.
Det er som at nyde selve livets evige friskhed om
igjen hver dag, som kommer; og det er en nydelse,
som aldrig kan miste sin nyhed og sin friskhed.»
Rytteren gik ganske taus ved hendes side.
Han kunde ikke finde nogenting at sige.
«De er vel forundret over min snaksomhed,»
afbrød hun sig selv og viste ham et ansigt fuldt af
sol, et ansigt, som ikke var ungt i hud og linier,
men hvis sjæl var et barns. «Men det er naturen
selv i morgenstemning, som taler, uden at den
tænker synderlig over det eller ved, hvad den siger. —
Nu skal jeg gå op og se efter, om ikke min lille
pige er vågen. Godmorgen, hr. herredshøvding.
Og behagelig tur.»
De var nået til disponentens havegrind. Hun
klappede hoppen på halsen, rakte rytteren en myg,
hvid hånd og gik op gjennem haven, hvor blomsterne
just åbnede sig, og op mod huset, som lå og sov
med nedrullede gardiner, undtagen i frontespicen,
hvor fru Bruce havde sit værelse, og hvor vinduerne
stod vidtåbne,
Akesson steg i sadlen og satte hoppen i raskt
trav. Da han havde redet et stykke vei, holdt han
inde, lod tøiierne hænge løst over hestens hals og
4 — Fru Ester Bruce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
