Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^Forfærdelig, det var virkelig uhyggelig a
se på,»
"Adjø, herredshøvding. Det klør.mig i fingrene
efter at få se dem. Der er ingen tid at tabe —
hvad ?»
«Nei, det har du ret i, Gøran. Adjø, Gøran!»
Gøran sprængte afsted videre på sit triumfridt,
og den anden blev siddende og se efter ham med
et komisk udtryk af gabende forbauselse. Derpå
vendte han hesten og fortsatte i sagte mag sit ridt.
Solen stod allerede lavt i vest, det blinkede rødt
som ildebrand i fjerne vinduesruder, og aftenstilheden
faldt på. Da han fik øie på Bunths bolig med de
hvide huse i den grønne løvrige have, for der noget
igjennem ham. Han .greb sig i det, men uden at
han søgte at forklare sig sin følelse. Det var en
fornemmelse lig den, man undertiden har, når man
vågner om morgenen og ved, at noget godt ligger
og venter på en, men hvorom man først i næste
øieblik vil bevidst kunne sige, at det er det eller
det; og han hensattes pludselig gjennem denne
fornemmelse, Gud ved hvorledes, tilbage i sin barndom
og så sig med engang stå udenfor porten derhjemme
i den skumrende sene aftenstund og lytte efter, om
den vogn, som hørtes rulle langt, langt borte på
veien, vel var far, som kom tilbage fra byen.
Da han red forbi Bunths grind, så han stjålent
op i haven. Der var ingen at se, ikke et menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
