- Project Runeberg -  Fru Ester Bruce. Roman /
72

(1893) [MARC] [MARC] Author: Ola Hansson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lægge den størst mulige afstand mellem sig og ham,
for at føle sig sikker; hun var så ræd som aldrig
før i sit liv. Hun stængte omsorgsfuldt
sengkammerdøren efter sig, stillede sig ved vinduet og så ud —•
uden at se noget. Hvad betød det? Hvad havde

han villet sige? Skulde han.............? Hun blev

med engang kold over hele kroppen, og mat, og
måtte støtte sig mod vindueskarmen. Men kanske
var han bare vred for det, hun havde sagt: han
havde jo fra begyndelsen af slet ikke villet høre tale
om det der. Gud ved hvorfor. Eller havde han
sagt noget, den ukjendte, han som havde lyttet, og
som havde advaret dem ved at støde til stolen . . . . ?
Hvad havde han at sige? Han havde intet at sige!
Der var jo ikke skeet noget .... A, det var
nok, nok! Det var en smuk begyndelse! Nok for
Bunth! Men hvem, hvem var det? Dette var ikke
til at holde ud: at vide, at den mand, som kjendte
hendes lønlige skam, fandtes i hendes nærhed, uden
at hun anede, hvem det var. Hun vred sine hænder:
om hun bare havde rede på, hvem det var! Men nu:
at vide sin egen dårlige samvittighed smyge omkring
sig, hver dag og hver time kanske, i et andet
menneskes skikkelse og dog usynlig 1 Det var ikke tii

at holde ud; det var ikke til at udstå...............

Og hun stod med ubevægelige ansigtstræk og
stive, blanke øine og så ud •—• uden at se
noget..........

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ohfruester/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free