Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Man må jo forsage ikke at blamere sig altfor
meget hernede,» sagde han. «De er vist også
stockholmer, herr Peters,» tilføjede han.
«Ja da, ægte!»
«Ja, ja, se det! Ikke mindre end to stykker,
som man har at vogte sig for 1»
Det havde en stund seet ud, som om maleren
skulde bryde løs: han rettede sig op og blev mørk
i ansigtet, og munden stod allerede fuld af ord.
Men pludselig ligesom sluknede det hele, øinene
flakkede et par gange frem og tilbage, og det
rykkede i mundvigerne. Derpå sænkede han blikket
og gav sig rolig og taus til at spise.
Middagen løb af i stilhed: man samtalede blot
det allernødvendigste og det allertrivielleste. Så
togede man i forening ind til byen, begge
stockholmerne i spidsen. Akesson kom et langt stykke
bagefter med Randrup; denne havde med stor
indvortes nydelse fulgt optrinet ved bordet.
«Hvem er egentlig herr Peters?» spurgte
Akesson.
«Det er Odmans Peter,» svarede den anden
hemmelighedsfuldt og strøg sig om skjægget.
«Odmans Peter?»
«Ja, det er Odmans Peter,» gjentog Randrup
og lo inde i skjægget, — det lød som en kræmten.
«D. v. s. sekretær, løbergut, bybud, chargé d’affaires
osv. Han pakker ind Odmans malerier, når de skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
