Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg håber, at vi ... . De er vel endnu her,
natjeg kommer tilbage?»
Han havde presset det frem, han skjalv i
stemmen, det syntes ham, at et svælg af lydløshed åbnede
sig bag disse ord, og han sad og ventede på svaret
uden at drage ånde. Det kom ikke, kom ikke,
syntes han; og han følte allerede sin hånd bevæge
sig for famlende at gribe hendes. Da stod hun med
ét opreist foran ham og sagde med en rolig og klar
stemme, hvori ingen oprørte sanser skjalv:
«Jeg bliver vist endnu et par uger.» — —
Akesson lagde resolut papirerne sammen,
rullede op markisen og satte sig ved vinduet. Solen
skulde vist allerede til at gå ned; en blålig skumring
lagde sig over den åbne plads under ham, over
Kongens Nytorv og det kgl. Teater og
menneskevrimmelen ..........
Og om morgenen havde han tilfods begivet sig
afsted til stationen i det håb at træffe hende, —
det var jo hendes timer. Han ventede at få se
hende, når han bøiede af fra sin allé ind på
hoved-veien; men der var ingen at se. Han ventede at
få se hende ved den bøining af veien, hvor han
havde opdaget hende hin morgen; — tomt, ikke et
menneske. Han gik hurtig til i sin nervøsitet; men
da han nærmede sig Bunths hus, fik han hjerteklap
og sagtnede mekanisk sin gang. Gardinerne var
oprullede for hendes vinduer, de stod vidtåbne, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
