Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det bagom hushjørnet, trækronerne ude i haven,
blåhvide i den gule belysning, svaier frem og tilbage
som tørkeklæder i storm; regnet rasler og hvisler
og står som en vandvæg, bag den flyder alle
gjen-stande ud, men røde og blåhvide lyn skinner
igjen-nem. Uveiret trækker over. Sommernatten er
atter der med sin rigtige blå skumring; himlen
klarner op over gården; kun borte i vest står en sort
skyvæg, som stundom flammer op og buldrer. Det
rinder og skvulper overalt; lænkehunden ude på
gården ryster vandet af sig. Solen kommer endnu
engang tilsyne, inden den går ned, spænder sin
regnbue over sletten og glimter ildrødt i vinduerne
nær og fjern. Overalt slår man døre og vinduer op
på vidt gab, for at få ind i værelserne den rensede
og afkjølede luft, — og fru Bruce ligger ud over
vindueskarmen i sit gavlværelse..........
Det gav et ryk i ham. Han kunde have skreget
høit. En vild længsel var kommet over ham,
ubetvingelig som dyrets instinkt. Han gjorde nogle
ufrivillige armbevægelser med sin stok; det ligesom
løstes inde i ham, og han fyldtes af en inderlig
ømhed, som gik over til en glad jubel. Han gik
muntert nedad Vimmelskaftet, sagte nynnende en
gadevise. Han syntes, at alle mennesker så på ham,
at alle ansigter lysnede mod ham, at alle øine lo
mod ham. Eller var det bare gjenskinnet fra ham
selv? Nå, det kom jo ud på et . . .1 Hovedsagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
