Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et stykke foran ham på en liden fremspringende
odde lå det gamle herresæde frit i måneskinnet, med
sine massive masser, sin ensformige og kolossale
fagade, sine fire lange rækker vinduer. Det lå der
med sin grå ruinfarve som en historiens gjenganger,
der i denne tordentunge måneskinsnat ikke havde
havt ro på sig i sin grav, men havde snuet og vendt
sig ved erindringen om, hvorlunde der i sådanne
nætter inden disse mure var sukket og syndet, i rå
lyster og skjære drømme, — og tilsidst var blevet
løst af sit ban, og atter engang havde fået lov til
at stige op af jorden, for med sit dødningeansigt og
sine fire rækker tomme mørke øienhuller at stirre
ud i denne farlige augustnat, hvor tordenveirets feber
går over i menneskenes sanser, og hvor månen suger
deres blod . , .
Den ensomme vandrer rev sig ud af sine
betragtninger og skulde just til at gå videre, da han
pludselig stansede, skjød hovedet frem og lyttede.
Et øjeblik alene måneskinnets lydløse spil i skovens
mørke: derpå en tydelig raslen af et bidsel, en hest,
som prustede.
Akesson stod et øieblik forundret og betænkte
sig; derpå bøiede han af fra gangstien og gik ind
mellem træstammerne i den retning, hvorfra lyden
var kommet. Fødderne sank uophørlig ned i masser
af tørt, knitrende løv; undertiden blev han siddende
næsten fast i småkrattet. Pludselig bevægede der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
