Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stenede, hånd i hånd, og stirrede i målløs forfærdelse
på hinanden, — mandsskridt hørtes fjerne sig
bort-efter gangen. — — — — — — — —––––––––––––—
Åkesson fulgte Bunths og fru Bruce hjem fra
selskabet, det var bare en ubetydelig omvei for ham,
når han siden gik tvers over markerne. Klokken
kunde vel være mellem et og to; der kom allerede
en svag, grå dagning i luften, men i syd gled
skybankerne umerkelig opover, og det tordnede af og til.
De gik alle fire næsten stumme ved siden af
hverandre det korte stykke vei. Den eneste, som
sagde noget, var fru Emili; hun var tilogmed
overgiven, men hendes humør var anstrengt og febrilsk
og sluknede altid med det’ samme, blussede op og
sluknede igjen. Bunth gik og så fremfor sig uden
at sige et ord, og så hurtig, at de andre havde
møie med at følge ham.
Hvorfor havde han egentlig gået med dem,
istedenfor at gå bent hjem ? Åkesson gad ikke gjøre
sig regnskab derfor. Fordi han vilde kjende hende
nær sig så længe som muligt? Eller fordi et eller
andet jo altid kunde hænde dem imellem på en
sådan nattevandring, et af disse tusen ingenting,
hvori den endnu ikke erklærede kjærlighed rører sig
skjælvende lykkelig, og hvori dens charme består?
Fra ægteparret strøg der som en fornemmelse af
ubehag hen over dem, han vidste ikke, hvad det
var, eller hvoraf det kom sig. Var det kanske det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
